Carlshøjgaard Bison Farm - Sundt og mørt kød
 
Præriens konge.
 
Præriens konge var de engang, og er til dels blevet det igen.
Bisonoksen, som vi har på farmen, nedstammer direkte fra "præriens konge" som stort set bibragte indianerne alt det de behøvede for at opretholde livet. De udnyttede alt på dyret. Kød til at spise, sener til bl.a. buestrenge, skind til tøj og tipier, knogler til diverse former for værktøj, osv..
I begyndelsen af 1800-tallet regner man med at antallet af bisonokser var ca 60 mill.
Da den hvide mand kom til Amerika startede nedslagtningen, med bl.a. argumenterne om at skaffe mad til de arbejdere, der anlagde jernbaner. Men det var også for at skaffe "plads" til den hvide mands tamkvæg. Dyrene blev simpelthen nedslagtet, og det anslåes at bestanden var så lav som 1-2000 dyr, da myrderierne stoppede. I dag er bestanden i USA oppe i nærheden af 350.000 dyr, hvortil 
kommer de bestande der findes i Europa.  
Her på farmen går dyrene på det store bakkede areal, året rundt i det fri, i flokke med køer, kalve og ungdyr samt en ledertyr i hver flok. Om sommeren lever de af græs, om vinteren af hø og wrap. Hele året har de tilgang til frisk vand.
Dette er grunden til kødets næringsmæssige sammensætning, som gør det sundere end andet kød.
De lever stort set som på den nordamerikanske prærie, hvor de tilsyneladende virker fredelige. De må dog ikke forveksles med tamkøer. Bliver de bange eller føler sig truet kan de meget vel gå til angreb. Så det gælder om at have respekt for disse store majestætiske dyr med deres karakteristiske skulderpukkel.
 
 
Deres storhed og styrke gør dem på én gang
rolige og urørlige, som andre af naturens
store vilde dyr.  
 
Bisonoksen er et meget nysgerrigt, legesygt og socialt indrettet dyr, hvilket tydeligt ses, når der kommer nye dyr til flokken, som ved f.eks kalvefødsler. Her samles hele flokken og byder den lille nye kalv velkommen, ved at snuse til den. Når alle har hilst lades koen med den nye kalv alene et par dage, hvorefter de vender tilbage til flokken. 
Koen får sin første kalv når den er 3 år, og derefter får den een kalv om året. Tvillinger kan forekomme, men det er som regel kun den største af kalvene der overlever, dvs. som koen tager sig af. Dyrene kan blive op mod 40 år gamle, og tyren er først udvokset når den er 7 år gammel. Da kan den veje op mod 1200 kg, hvorimod koen vejer ca. det halve.